Hvem er jeg

Jeg har 25 års erfaring med bolighandel

20 år hos EDC

Jeg er uddannet ejendomsmægler, men har p.t. deponeret min autorisation, da denne ikke er nødvendig i min nuværende stilling. Jeg har været beskæftiget både som sælger og sagsbehandler, men valgte meget tidligt den administrative del til. Jeg har foretaget selvstændig sagsbehandling af alle ejendomshandler fra a-z, forestået selvstændig berigtigelse af ejendomshandler med tilhørende tinglysningsmæssige ekspeditioner, herunder forhøjelser, debitor/kreditorskifte m.v., og jeg har i mange år været beskæftiget som køberrådgiver – d.v.s.  selvstændigt gennemgået købsaftale og ejendomsdokumenter og forestået rådgivning om samme overfor køber i forbindelse med huskøb.

2 år hos BRFkredit som privatkunderådgiver

3 år som advokatsekretær

Har arbejdet hos en advokat i midtbyen. Her har jeg været beskæftiget med bolighandler, inkasso, bobehandling og administration af ejerlejligheds- og andelsforeninger.

Jeg holder mig løbende opdateret via DE og andre nyhedskanaler, abonnerer på DE info-sys og deltager løbende i kurser og uddannelse, som er relevant for mit virke.

Som privat person

Jeg er et aktivt menneske, som holder af naturen, løb, badminton, gode bøger, mode, familie og gode venner. Udover en naturlig interesse for mit faglige virke, interesserer jeg mig for alternativ behandling, kost, ernæring og dyrevelfærd.